toncounscolle

Sandheden

Altså: Udryd bare alle hvaler i havet. Derfor har mennesker også et underligt adfærd, som ligger ret langt fra det vilde liv, og som forårsager de underligste adfærdsformer. Jeg ka' ikke la' være at spekulere på - nu hvor Treram siger, at Jesus skaber kaos i svage hjerner: Hvad ville Jesus mon sige til Treram, hvis de var samtidige og mødte hinanden?

Lisa Ekdahl sang: at elskes er stort, at elske er større. Men som kompensation for det, så bliver de til gengæld møg forkælet. Om der så kun er én ekspert der har nået til et resultat, så er det stadig hans resultat der vil blive afgørende, også selv om 100 andre siger noget andet.

Sandheden - Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. Jeg tænker på, at det jo samtidig er de samme to tredjedele der er med til at forurene.

En del af de mennesker, der kommer igennem bruddet med en narcissist, stiller sig selv spørgsmålet, om de nogensinde kan gøre sig forventninger om at finde en sund partner bagefter. Ofte bunder spørgsmålet i en tvivl på, om man enten selv tiltrækker usunde partnere, eller om man har taget så meget skade af forholdet, at man ikke længere er attraktiv for en sund partner. Og det er et pokkers godt spørgsmål — der selvfølgelig, som alt andet, kun kan besvares personligt og med fokus på alle de nuancer, der er i selve personen. Alligevel vover jeg mig ud på dybt vand og forsøger at give et svar. Herunder har jeg samlet de 5 vigtigste punkter, som jeg ser det: 1: Man skal turde se på sin egen rolle i sit tidligere forhold. Når man har været i et destruktivt forhold har man ofte også indtaget en bestemt rolle, eller fået påduttet en rolle af ekspartneren. Med en narcissist er den rolle oftest at være den lille — være underhund — samtidig med at man har fået skylden og ansvaret for alt, der er gået galt. Vi kan få at vide, at vores vrede er for meget. At vores værdier er forkerte. At vi er psykisk ustabile eller syge. At vi ikke forstår, hvordan virkeligheden hænger sammen. Når vi godtager denne rolle-fordeling gang på gang over tid, sker der tit det, at vi holder op med at stille spørgsmålstegn ved den, også selv om vi kæmper for at blive set, så vi til sidst godtager, at det vitterligt må være os, den er gal med. Indtil vi kan se nuanceret tilbage på forholdet og skille skidt fra kanel, er der risiko for, at vi går ind i et nyt forhold med den samme accept af, at det er os, der skal fikse og være og rumme den andens urimeligheder. Dét er en invitation til mere af det samme. Når man forelsker sig, er det naturligt at man har travlt med at gå hurtigt videre. Det er der intet i vejen med, især hvis man er så heldig at have fundet et menneske, der vitterligt er fantastisk og passende. Men fordi vi tidligere har været blinde for virkeligheden og de lag, der ligger under glansbilledet, er det vigtigt at vi også sætter tempoet lidt ned, så fornuften kan følge med. Hvis vi bare skøjter ind i et nyt forhold med skyklapper på og blindt håb i bagagen, er der nemlig risiko for, at vi ender i den samme rolle som før. Vi skal gøre os umage med at forholde os til den anden som menneske, og ikke kun være forelskede i den andens forelskelse i os. Et af de nok sværeste elementer ved et nyt forhold er, at man skal rumme sin egen uro og frygt uden at projicere det over på sin nye partner. Når vi har været udsat for psykisk vold, kan vi nemlig nemt komme til at se vores nye partner igennem fortidens briller og tolke det, vedkommende gør, ud fra det, vi har været udsat for tidligere. Det betyder for eksempel, at vi kan tage en urimelig jalousi med, fordi vi tidligere erfarede utroskab og gaslighting, og nu kommer til at tillægge den nye partner de samme karaktertræk. For en ny partner bliver det hårdt arbejde at skulle kæmpe imod og insistere på at blive set for den vedkommende er. Derfor skal vi kunne rumme den uro og frygt der naturligt opstår, fordi vi er bange for at vi er på vej ind i det samme en gang til, og turde lade den nye partner være den, vedkommende er. Med andre ord at give den nye partner the benefit of the doubt. I samme tråd må vi hele tiden se på, om vi lader vores hjerter stå åbne, eller om vi trækker os, når der er små tegn, der minder om fortiden. At noget minder om, er ikke det samme som at hele paletten er den samme. At man trækker sig fra konflikt kan i højeste grad bare være et tegn på, at vedkommende har svært ved at stå fast i sig selv ved modstand, og derfor har brug for at trække sig. Derfor må vi lade være med at presse vedkommende til at tage konfrontationer, hvis vedkommende ikke vil, og istedet øve os i at være mere sårbare og ærlige, så vedkommende kan se, hvad det er, der rører sig i os. Måske er konflikter slet ikke nødvendige, hvis man istedet lærer at kommunikere. Ikke alt behøver være en kamp, selvom det er det, man kommer fra. En af mine klienter er en meget forstandig, viis og klog kvinde, der netop har været i et svært og destruktivt forhold i mange år. Hun har mødt en ny mand nu, og fordi hun ved, hvad hun har været igennem, ved hun også, at hun skal gøre sig umage for ikke at komme til at gentage sine tidligere mønstre. Derfor tager hun ansvar for sit liv og sit nye forhold ved at blive ved med at gå i terapi, for hun er klar over, at selvom hun svæver på en lyserød sky lige nu og det kan føles som om hun kaster penge ud i vinden i sin terapi, er hun også klar over, at hun lynhurtigt kan komme til at gentage sine tidligere tanker og mønstre. Derfor investerer hun i sig selv og bliver ved med at arbejde med sig selv. Netop fordi hun gerne vil have at det nye skal være anderledes, og ikke blot en gentagelse af fortiden. Hvis man kommer til at gentage sig selv, og sætte sin nye partner ind i rollen som forgængeren, er der risiko for at den nye partner går. Ingen kan være i et forhold, hvor de ikke bliver set. Og det fortjener ingen i øvrigt at være. Hvis vi derimod går ind i forholdet og er i forholdet med opmærksomhed og bevidsthed, kan vi, når vi kommer til at bruge vores gamle automatikker, klart undskylde og derefter lægge det nødvendige arbejde i at skabe den forandring, forholdet har brug for. Hvis ikke vi tager det ansvar på os for den heling vi skal igennem, må vi tage risikoen for at blive forladt, og leve med, at vi stadig har et stykke arbejde foran os, før vi kan tiltrække en sund partner, der selvfølgelig også fortjener at blive behandlet med respekt, omsorg og kærlighed. Med ønsket om, at du må finde Kærligheden, Christina Copty.